Statistikker over alvorlige skader i håndbold viser, at antallet af skader er alt for højt

Statistikken over alvorlige skader i håndbold viser, at der er mange. Især set i sammenhæng med andre sportsgrene. Spillet byder på mange pludselige vendinger og hårde dueller, der medfører risiko for belastningsskader og akutte skader. Vi ser, at skaderne ikke kun kommer i en senere alder, men også hos de yngste spillere.

Debatten om forebyggelse af skader, og hvem ansvaret virkelig ligger hos, er godt i gang. De fleste „på marken“ er enige om, at vi har brug for mere forskning på området, og at antallet af skader er alt for højt. Vi taler med Rikke Skiri Østigård, der nu spiller for Rælingen HK, for at komme tæt på nogen med førstehånds erfaring inden for feltet.

Rikke oplevede brud på korsbåndet i en alder af 18 år. På dette tidspunkt spillede hun for juniorlandsholdet, Moldes kvindehold og klubbens 3. divisionshold. Den faktiske skade opstod under en landsholdskamp i Litauen. Det følgende er et træningsår i tæt samarbejde med fysioterapeuter og klubben. Efter et års lang og grundig træning får Rikke klarsignal fra en læge til at træne som sædvanligt. To uger senere rykker hun sit korsbånd igen i det samme knæ.

Rikke har oplevet at skulle jonglere landshold, skole og to forskellige hold inden for samme klub. Dette lyder voldsomt, og hun bekræfter det. „Når du som ung spiller skal balancere håndbold, arbejde og skole, har du begrænset træningstid, og så prioriterer du hurtigt ikke tid til skadesforebyggelse.“

På spørgsmålet, om hun mener, at klubber tager ansvar for at inkludere træning i skadesforebyggelse i en ung alder, svarer hun: „De fleste hold har kørt 10 minutters skadesforebyggelse som en del af opvarmningen til træning. Men det hjælper så lidt, hvis den samlede belastning er for stor. Du har det fysiske aspekt, men også det mentale pres omkring at skulle optræde på alle arenaer“.

Dette er noget, som mange mennesker kan genkende. Er der nogen usunde holdninger til overbelastning af kroppen i håndbold? Er der en kultur omkring at prioritere at blive den bedste frem for at tage sig af kroppen? „Du er så uerfaren, at du ikke forstår, at din krop ikke kan håndtere den belastning. Der var ingen, der hjalp mig med at forstå, eller lette, at jeg skulle tage en hviledag eller springe et spil over. Jeg ville ønske, at nogen ville sige det til mig, og der skal ske en anden ændring,“ svarer Østigård.

Det er klart, at dette er et problem, og man kan diskutere, hvem der virkelig har ansvaret for at forebygge skader og skabe sunde holdninger hos unge håndboldspillere. Rikke peger på tidligere erfaringer med håndboldcuper, hvor de var glade for at spille op til 2-3 kampe på en dag, over en lang periode. Til dette svarer Rikke: „Som ung og sulten spiller er det svært selv at forstå, når nok er nok, og man har sådan et ønske om at sætte et mærke. Personligt ansvar til side, nogen skal træde ind og virkeligheden orientere dig“.

Hvordan kan vi som forældre og trænere støtte børn i at danne sunde rutiner og holdninger til det fysiske og psykologiske pres, der opleves i sport? Hvad tænker du på?

‍

‍

Udgivet på Facebook 02.05.2019